24. jun. 2011

Anmeldelse: The Reef (2010).

The Reef (2010).
Tagline: "Pray that you drown first "
Set d.22/06-11
Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 94 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Open Water' (2003), 'Black Water' (2007), 'Frozen' (2007).

Anmeldt af Allan Sørensen.









Fem venner nyder en uge på havet omkring Great Barrier Reef i Australien. Langt ude til havs sejler de helt bogstaveligt talt på et Great Barrier Reef og havner i vandet. De hager sig chokerede fast på den kæntrede båd og opdager, at en stor bid af skroget er borte. Fire af dem bestemmer sig for at svømme mod fastlandet, mens den femte vælger at blive og vente på hjælp. Snart indser vennerne at de forfølges af en gigantisk og sulten hvidhaj.


Instruktør Andrew Traucki har en svaghed for animal-attack film. Han er ved at udvikle sig til "the-go-to-guy", hvis man vil have en grum og realistisk film, om dyr der angriber mennesker. Tilbage i 2007 lavede han nemlig også den fremragende 'Black Water'. Her var det en ond og yderst udspekuleret krokodille der agererede kødædende plageånd overfor en lille håndfuld meget uheldige turister. Hans nyeste skud på stammen har mere end meget tilfælles med hans tidligere krokodille-film. Og det er ikke nødvendigvis et minus. 'Black Water' var nemlig en bundsolid, beskidt survival-film der kun kan anbefales at man sætter tænderne i. Hans tidligere film var inspireret af en virkelig hændelse der fandt sted i 2003 et sted i Nord-Australien. Tempoet var langsomt og mæskede sig i en tyk stemning af fortvivlelse og desperation. Sidst men ikke mindst, anvendte man optagelser af ægte kæmpe krokodiller i stort set alle scener og overførte optagelserne digitalt til filmen.

Et forholdsvis ukendt cast gør det rigtig godt i 'The Reef'.
Man kan stort set overføre alle disse punket til Traucki's nye film. Opbygning og paceing i 'The Reef' er skåret over den samme formular som vi så i 'Black Water'. Begge film er også skudt on location. 'The Reef', i de smukke omgivelser omkring  Hervey Bay, Fraser Island and Bowen Bay og yderligere haj optagelser har man skudt et sted i Syd-australien. Filmen er baseret på en virkelig hændelse der fandt sted i 1983, da Ray Boundy's (den eneste overlevende) reje-trawler, under en storm, vendte bunden i vejret og sank. Inden længe havde de 3 fiskere fået selskab af en 5 meter lang tigerhaj. Hajen stalkede dem og tog Boundy's to kollager med sig i dybet, én efter én. I 'The Reef' har man anvendt og forfinet den teknik som man brugte i 'Black Water', til at krydse de ægte optagelser af dræber-dyret med optagelserne af skuespillerne. Det er en sand fryd at man har valgt at se bort fra at animere rovdyret og i stedet anvender rigtige optagelser af havets rovdyr #1, den kæmpemæssige hvidhaj. Det gimper noget mere i en, når man ser den ægte vare cirkle omkring og langsomt nærme sig menneskeben, der trætte og desperate træder vande. For slet ikke at snakke angrebene!

Endnu en god grund til kun at gå ud til navlen.


Traucki's film er en slowburner. Hvis man er på jagt efter en høj bodycount og spandevis af gore bliver man skuffet. Hele handlingsforløbet finder sted med og omkring de 4 venner i havet, så hvis du ikke er indstillet på at se på de samme mennesker plaske rundt i på åben hav i 70 minutter, så er det her højst sandsynligt ikke en film for dig. Instruktøren tager midler som et langsomt opbyggende tempo, realisme, høj detaljerigdom og masser af iskold suspense i brug for at holde fast i publikum. Det virker næsten efter hensigten. Historien og filmens karakterer virker troværdige og instruktøren når lige præcis at få opbygget de forskellige personligheder, inden helvede bryder løs i det azurblå paradis. En vigtig detalje der gør at vi føler sympati med de uheldige og ikke bare ser dem som tilfældig haj-føde.

'The Reef' er stemningsmættet og drevet af ufortyndet suspense.


Desværre virker nogle scener en anelse langtrukne og i visse perioder sker der simpelthen for lidt. Et andet svaghedspunkt er, at det hele minder for meget om noget vi har set før. Ikke mindst i hans egen 'Black Water'. Man sidder lidt med fornemmelsen af, at Traucki har taget og flyttet hans film fra 2007 ud i havet og udskiftet krokodillen med en hvidhaj. Nu var 'Black Water' en så stærk film, at det i sidste ende ikke ændre på at Traucki's nyeste skud på stammen er en aldeles vellykket film, og hvis du som undertegnede finder The Great White svært fascinerende og slet ikke kan få nok haj hurlumhej, så vil du elske de supetakulærer billeder af det perfekte rovdyr der glider lydløst og ubesværet hen over lærredet - hvis dette ikke er tilfældet skal du nok trække et pinhead fra den endelige score. 'The Reef' er et hensynsløst og yderst effektivt bekendtskab, der nok skal få dig til at overveje om ikke soppebassinet er den bedste løsning på badeferien.

Score:

2 kommentarer:

  1. Helt enig. THE REEF er en fin lille film, men BLACK WATER er bare endnu bedre.

    SvarSlet
  2. Det kan jeg kun give dig ret i. 'Black Water' er en mere intens og spændende oplevelse - måske fordi at karaktererne i 'Black Water' har lidt flere overlevelsesmuligheder at prøve af, som filmen skrider frem. Vores karakterer i 'The Reef' har en mulighed og kun en mulighed - som død og helvede. Hvor 'The Reef' mangler lidt drive, er den tilgengæld mere finpudset rent cinematografisk. Det er en sand fryd at se den kæmpemæssige dræber glider over skærmen.

    SvarSlet