Anmeldelse: Reykjavik Whale Watching Massacre (2009).

Reykjavik Whale Watching Massacre (2009).
Tagline: "Hunting humans in the cold Icelandic waters"
Set d.14/06-11
Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 90 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Fritt vilt' (2006), 'Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan' (1989), 'Rovdyr' (2008).

Reykjavik Whale Watching Massacre er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Allan Sørensen.

Da en gruppe turister og deres guide fanges på havet under en hval-sightseeing, samles de op af en gammel hvalfanger-båd. Det står hurtigt klart, at besætningen består af en kannibalistisk familie, der på grund af mangel på hvaler nu jager et helt andet bytte.

 

Ligesom man gik og håbede på at Island efterhånden var løbet tør for katastrofer at udsætte os for, kommer 'Reykjavik Whale Watching Massacre'. En "lige ud af landevejen" slasher-film der desperat prøver at genskabe noget af den forrykte magi Tobe Hooper kreerede i en af de bedste film der nogensinde er lavet, nemlig 'The Texas Chain Saw Massacre' fra 1974. Den eneste strejf af den texanske klassiker islændingene er i stand til at fremtrylle, er en lille rolle til den ægte "Leatherface", tidligere skuespiller Gunnar Hansen. Manden bag hudmasken er oprindeligt er fra Island og ernære sig nu primært som dokumentarfilmmager og forfatter. Selv samme Gunnar Hansen kan opleves i levende live på årets Copenhell-festival i samarbejde med CPH:DOX. Festivalen bliver afholdt på Refshaleøen i København hen over denne weekend. Her vil Gunnar Hansen præsentere og være tilstede ved forestillingerne af den originale 'The Texas Chain Saw Massacre' og 'Reykjavik Whale Watching Massacre.

Teaterblod kan man aldrig få for meget af.

Filmen ligger sløvt fra land med nogle klodsede præsentationer af filmens slagtelam. De usympatiske stereotyper står i kø for at komme om bord på skuden og at man allerede godt 10-15 minutter inde i filmen, er fløjtende ligeglad med deres fremtidige ve og vel er ikke et godt sundhedstegn for filmens videre forløb. Ikke engang de (få) sympatiske karakterer kan man svinge sig op til at have en smule medfølelse for. Ikke nok med vores uheldige turisters irriterende væremåde, de bliver også ved med at træffe de mest mærkværdige og idiotiske beslutninger, man overhovedet kan komme i tanke om. Nogle gange bliver turister beskyldt for, ikke at være de hurtigste knallerter på haven, men det her er altså helt absurd. Det er svært at tro at det var den prisbelønnede islandske forfatter og digter Sjón Sigurdsson der er manden bag pennen. Det er nemlig en enorm sjusket og kedsommelig affære han har få skriblet ned i et yderst mangelfuldt manuskript. Et andet problem er at 'Reykjavik Whale Watching Massacre' ikke rigtig finde ud af hvilket ben den skal stå på. Er det en sort komedie? Prøver de at ramme tonen i en gammeldags 70-80'er slasher-film? Er det satire krydret sociale kommentarer, om en stolt hvalfanger-nations fald på grund af strengere og strengere fiskekvoter? Jeg ved det ikke, og det ved folkene bag filmen helt åbenlyst heller ikke. En film behøver nødvendigvis ikke at blive sat i bås, men i dette tilfælde ville det have været dejligt hvis holdet var blevet enige om, hvilken film de ville lave inden de gik i gang.

Det er ikke kun instruktøren der famler i mørket.

Instruktøren Júlíus Kemp er også på dybt vand og de ukendte skuespillere har ikke meget at arbejde med. De spiller stort set alle både anstrengende og amatørartigt. Den tynde dialog bliver leveret uambitiøst og uden nogen form for indlevelse eller intensitet. Omgivelserne filmen udspiller sig i kunne have været et es i ærmet på instruktøren, men han får intet ud filmens rammer, i form af den storslåede islandske natur eller den gamle ruste og potentielt meget uhyggelige hvalfanger-båd. Der ud over er den morderiske psykopat-familie ikke det mindst skræmmende, nærmere ynkelig og latterlig. Det eneste jeg kan glæde mig en smule over i 'Reykjavik Whale Watching Massacre' er specialeffekterne. De er er udført helt old school med masser af latex, sminke, silikone  og sprøjtende teaterblod. Hvis du allerede har set den norske 'Fritt Vilt'-serie og hungre efter mere skandinavisk slasher-film, så kan det måske forsvares at kaste sig over det islandske indslag, hvis ikke - så hold dig langt væk - for 'Reykjavik Whale Watching Massacre' hører desværre hjemme i en våd og meget, meget dyb grav. Island bør nok bare holde sig til det de er bedst til - tykke trøjer og kæmpemæssige askeskyer...

Score: