19. aug. 2011

Anmeldelse: Splinter (2008).

Splinter (2008).
Tagline: "It will get under your skin
"
Set d.18/08-11
Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 82 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'Feast' (1980), 'The Thing' (1978), 'Isolation' (2005).
 

Anmeldt af Allan Sørensen.









Et ungt par søger tilflugt i ørkenen for en romantisk weekend, men idyllen knuses, da de bliver taget som gidsler af en flygtet straffefange og hans kæreste på flugt fra politiet. Ad små, hullede grusveje planlægger de alle deres næste træk, men befinder sig pludselig i større problemer, end nogen af dem kunne have forudset. Et blodtørstigt parasit-væsen, der absorberer dets afdøde ofre, har nemlig fået de to par i kikkerten. De søger ly på en forladt tankstation og må nu forsøge at overliste ikke blot det umættelige væsen, men også hinanden.


Dette er den britiske kortfilms-instruktør og Visual Effects specialist Toby Wilkins første spillefilm, og som set så mange gange før, er debutten en horror-film. I denne meget simple og basale horror-film fra 2008 er vores 4 "helte" oppe i mod et slags modbydeligt pindsvin direkte fra helvede, strittende med levende pigge, der kun tænker på at begrave sig i en dejlig varm krop, for derefter at sende det animerede lig ud efter mere levende kød. Det er et simpelt plot, men Wilkins manøvrer fint uden om de helt store faldgruber i historien om de 4 hovedpersoner som finder sig fanget som i en fiskebolve, med en blodtørstig og sulten kat på den anden side af glasset. Med Toby Wilkins baggrund inden for effekter in mente, går han heldigvis ikke komplet bananas i blod og splatter ramasjang, han prøver også at klemme noget karakteropbygning ind i den forholdsvis korte film, og tak for det, for det lykkedes faktisk helt udmærket. Især forholdet og historien omkring de to lovløse på flugt (Dennis Farell og hans junkie kæreste Lacey Belisle) er interessant. Det samme kan desværre ikke siges om turtelduerne vi starter med at følge. Nørden Seth Belzer, der stort ikke kan finde ud af andet end at snakke om træer, og hans kæreste, tom-boy tøsen Polly Watt. De spilles henholdsvis af Paulo Costanzo (han har medvirket i et utal af ungdomsfilm) og Jill Wagner som lige nu er medvært på TV-programmet 'Wipeout'...og så snakker vi ikke mere om det. Heldigvis er Shea Whighams indsats som den jagtede outlaw Dennis Farell helt perfekt. Han spiller en rolle som vi har set så mange gange før, stærkt og med über coolness i overflod. Uden ham kunne filmen meget vel være punkteret sammen med resten af castet efter 10 minutter.

Jill Wagner og Shea Whigham er trængt op i en krog.
Antallet af medvirkende i 'Splinter' kan næsten tælles på én hånd og stort set hele filmen finder sted på og omkring den øde tankstation, hvor kæresteparret og de to lovløse barrikaderer sig og prøver at udtænke måder at overleve monsteret og hinanden på. Horror-film bliver stort set ikke mere ind til benet end det her. Det er enkelt, få medvirkende, et monster og én location. Det er set 1000 gange før, f.eks i film som survival mesterværker 'The Evil Dead' (1981) og 'Night of the Living Dead' fra 1968. Ikke nok med det, så ligner og opfører bæstet i 'Splinter' sig også som noget vi allerede har stiftet bekendtskab med i John Carpenter's klassiker 'The Thing' (1982). Filmen vader desværre også direkte ind i nogle grumme kliche-fælder og byder på plot-twists man fik et postkort om for 14 dage siden.

"Nogle der har en pincet?"
Det er uoriginalt og ikke særlig opfindsomt. Kedeligt bliver det til gengæld ikke - så langt fra! Tempoet er hæsblæsende og intenst, uden at det bliver for meget er det gode. Filmen er en balancegang for instruktøren og han vælter heldigvis ikke, 'Splinter' rammer den helt rigtige formular for hvordan en ægte survival horror-film af den gamle skole skal skæres. Effekterne er effektive (i nogle scener bliver dog anvendt shaky cam lige vel rigeligt, sikkert for at skjule monsterets mangler og dermed holde filmen indenfor det stramme budget) og bæstet er væmmeligt, umætteligt og ustoppeligt. 'Splinter' byder også på op til flere scener som er meget, meget ubehagelige og ikke mindst veludførte. Så har du fået nok af den tænkende mands pseudo horror-film som f.eks 'Pans Labyrint' (2006) eller den grå og Fjeldræv's beklædte socialrealisme i 'Låt den rätte komma in' (2008)? Så er du kommet til det rette sted! Er du ude efter en ren, enkel og skræmmende drive-in horror oplevelse som fra dengang far var dreng, bare i 2008 klæder - så er 'Splinter' lige sagen.


Score:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar