Anmeldelse: The Woman (2011).

The Woman (2011).
Tagline: "Not Every Monster Lives In The Wild."
Set d.20/10-11
Blu-ray.
HD-Projektor.
Runtime: 101 minutter.
Udgiver: Revolver Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se også: 'The Girl Next Door' (2007), 'Dead Girl' (2008), 'Offspring' (2009).

Anmeldt af Allan Sørensen.








I hjertet af Maine lever Advokaten Chris Cleek et stille og tilsyneladende helt normalt liv sammen med sin familie. Facaden begynder dog at slå revner da Chris på en jagt-tur i skoven får en halvnøgen og vildtlevende kvinde i sigtekornet. Chris beslutter sig for at kidnappe kvinden, rydde ud i kælderen, installere kæder og lænker og gøre det til familiens projekt at "civilisere", "træne" og "opdrage" Kvinden. Hun opfører sig mere som et vildt dyr end som et menneske og det vil Chris lave om på...eller...han vil i hvert fald have det sjovt mens han "prøver". Det viser sig nemlig hurtigt at Chris er en ondskabsfuld tyran og hans underkuede familie tør ikke andet end at parere ordre. Da hans metoder bliver mere og mere vanvittige og rædselsfulde begynder hans lille rædselslagende familie så småt at falde sammen - alt i mens brygger det tilfangetagende kvinde-vilddyr, på flugt og hævn.

'The Woman' er resultatet af et samarbejde imellem instruktøren Lucky Mckee og horror-forfatteren Jack ketchum, og det er ikke første gang at de to personager har slået pjalterne sammen. Makkerparret stod også bag det skammeligt oversete revenge-drama 'Red' fra 2008. En film med den altid seværdige Brian Cox og en af Hollywoods enfant terrible, Tom Sizemore. Nogle kender måske mere Lucky Mckee som instruktøren bag den hjerteskærende horror-film 'May' (2002), eller måske kvinde-dramaet i horror-klæder 'The Woods' fra 2006. Medforfatteren på denne uges anmeldelse hedder Jack Ketchum. Han står for mig som en af de bedste horror-forfattere i moderne tid. Han rangerer oppe blandt folk som Dean Koontz, Clive Barker og tør man skrive det - Stephen King. Jack Ketchum skriver med en brutal realisme, en realisme der ikke er mange andre i genren der er i stand til at matche. Er du blevet nysgerrig, så kast dig f.eks over hans debut-roman 'Off Season' og den lige så barske og ondskabsfulde efterfølger 'Offspring'. Hvis du vil have den bedste oplevelse af filmen er det også en god ide at læse disse to bøger. De hænger nemlig sammen med filmen og danner rygraden som 'The Woman' udspiller sig omkring. Du får f.eks intet at vide om kvinden eller hendes baggrund i filmen, den information kan til gengæld opstøves i bøgerne. Filmen kan faktisk bedst beskrives som et supplement til Ketchum's to bøger. Er du ikke en læsehest, så kan jeg glæde dig med at det heldigvis ikke er en nødvendighed at havde læst bøgerne for at få noget ud af at se filmen. Har du ikke læst de to bøger, kan det dog godt forsvares at trække en "Pinhead" fra den endelige score. 'The Woman' er også udkommet som bog og er en direkte forsættelse af de to første romaner. Bogen er (ligesom filmen) skrevet af både Lucky Mckee og Jack Ketchum. Filmen 'Offspring' fra 2009 (baseret på Jack Ketchum's bog af samme navn) præsenterer den vildtlevende kvinde vi også følger i 'The Woman', men det er slet ikke en ligeså veludført eller stærk film, og den kan heldigvis springes over uden de store kvaler.

Den vilde kvinde kommunikere udelukkende via hvæs og snerren og oser af primitivt og livsfarligt rovdyr.

De forholdsvis ukendte skuespillere der er castet er overraskende stærke i deres performance. Den følelseskolde advokat Chris Cleek spilles afsindig effektivt og skræmmende overbevisende af TV-serie skuespilleren Sean Bridgers. Han spiller sin rolle som psykopatisk kontrol-freak, uden nogen form for moral eller skrupler, helt eminent. Om det så er kvinden i kælderen eller hans familie han afstraffer, så sker det som et lyn fra en klar himmel og uden nogen form for nåde eller tilbageholdenhed. Chris Cleek er et menneske der er proppet til bristepunktet, med had og ondskabsfuldhed imod det modsatte køn. Han udnytter enhver chance han får for at tyrannisere, nedgøre og kontrollere alle kvinder omkring sig. Manden er en ægte psykopat og Sean Bridgers rammer hovedet på sømmet i hans portrættering. Chris Cleek's familie spilles fint af Lauren Ashley Carter i rollen som den usikre og skræmte teenage-steddatter og Zach Rand tager sig af rollen som sønnen der har arvet alt for mange af sin fars sadistiske tilbøjeligheder. En af Lucky Mckee's favoritter (Angela Bettis) ses i rollen som familiens hårdtprøvede kone og mor. Bettis spillede den kærlighedshungrende May Dove Canady i Mckee's meget originale og sørgelige instruktør-debut 'May' fra 2002. Skuespillerinden har et særligt udsendende og hun fremstår nemt yderst skrøbelig og sårbar. Dette spiller hun meget på i 'The Woman' og det tager hårdt på seeren når hun bliver kørt over gang på gang af sin dominerende og voldelige mand. En anden kvinde med et usædvanligt udseende tager sig af rollen som kvinden i kælderen. Hun hedder Pollyanna McIntosh (hun spillede samme rolle i 'Offspring') og hun spiller rollen som stærkt, såret og yderst farligt menneske-dyr helt perfekt. McIntosh har ingen replikker i filmen, men hun formår stadig at komme helt ud over scenekanten via sit kropssprog, sine store øjne og hendes udstråling.

Når man kommer ind under facaden på familie-faderen oser han også af livsfarligt rovdyr...

I 'The Woman' bliver kvinde-karakteren fra de tidligere romaner og film, hevet ud af rollen som antagonist og i stedet placeret i en (for hende) noget mere uvant rolle, nemlig i rollen som offeret. Det, på overfladen, primitive individ bliver konfronteret med og udsat for den degenererede og følelseskolde ondskab der findes i de mørkeste hjørner af den (såkaldte) civiliserede verden. Og det virker fremragende oppe på lærredet. Det slår gnister når det enfoldige "Kvinde-monster" bliver sat overfor det mere sofistikerede, perverse og tyranniserede forstads-monster, i form af advokaten Chris Cleek. Rygterne siger at filmen har fået nogle publikummer og anmeldere til at udvandre og afskrive filmen som kvindefjendsk skrald, der fortjener at blive brændt på bålet. Meget tyder dog på at udvandrerne (som sædvanlig) har misfortolket og misforstået hvad der foregår foran næsen på dem. Jo, 'The Woman' er proppet med barske løjer og den byder på et utal af yderst ubehagelige scener, men det er ikke en film der bunder i et dybtfølt had til kvinder, eller en film der er lavet for at nedgøre og udstille kvinder som svagelige og ubetydelige. Kvinden er faktisk den stærkeste karakter i denne film! Lucky Mckee's film omhandler tit emner som magt, ulighed og kønnenes kamp, og det gør denne film også. Den omhandler faktisk alle tre emner og det hele er så pakket ind i en yderst grum og blodig horror-film. Den kombination er det åbenbart ikke alle der kan tåle! Filmen skabte af disse årsager også en del ballade på dette års Sundance Film Festival. Klip af disse optrin kan ses på youtube, her og her.

Et såret dyr er som oftest også det farligste dyr.

Med 'The Woman' tager instruktøren et par skridt op af stigen når det kommer til overordnet kvalitet og instruktion. Billederne virker tilfældige, men er yderst velovervejede og de brænder sig hurtigt fast på nethinden, og filmen hænger i seerens bevidsthed længe efter at løjerne er slut. Lucky Mckee trækker også en joker ud af ærmet i form af filmens soundtrack. Musikken virker til tider komplet upassende og malplaceret, og det gør at filmen sniger sig op og overrumpler sit publikum når de mindst venter det. Det er forbandet snedigt og virker rigtig godt. 'The Woman' er sammen med 'Stake Land' den mest interessante horror-film 2011 har budt på indtil videre. Filmen er ikke så let tilgængelig og knap så mainstream og mange vil uden tvivl finde den ulækker og utiltalende. Men er det ikke også meningen, når vi har med en film at gøre, der omhandler psykologisk og fysisk terror, tyranni og kontrol af den værste slags? Filmen tester sit publikum gang på gang, og hvis du stadig er i sædet når filmen går ind i sin sidste halvdel, så kan du se frem til en yderst intens og grum finale - plus du er blevet en hård mavepuster af en filmoplevelse rigere, se det er jo win/win!


Score: