10. jul. 2012

Anmeldelse: Rabies.

Årgang: 2010.
Tagline: ?
Instruktør: Aharon Keshales og Navot Papushado.
Runtime: 90 minutter.
Medie: DVD.
Set på: HD-Projektor.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Fargo' (1996), 'A Simple Plan' (1998)', 'Before the Devil Knows You're Dead' (2007).

The Awakening er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Allan Sørensen.





De to søskende, Ofer og Tali, er på flugt fra deres egen familie og ender i et ødeliggende naturreservat. Men nogen har bygget fælder i området. Fælder som ikke er beregnet til dyr men til mennesker! Da fire unge mennesker finder en såret Ofer, tilkalder de straks politiet for at få hjælp. Det viser sig hurtigt at de får mere at bekymre sig om, end den psykopatiske morder, som er løs i området.


Ikke nok med at 'Rabies', eller 'Kalevet' som den også hedder, er Israels første skrækfilm nogensinde, den har også opnået stor ros og anerkendelse på genrefestivaler og hos anmeldere verden over. Og det er ikke helt ufortjent, for her er masser af lyspunkter, overraskelser og finurlige twists. Jomfrurejsen er dog langt fra den perfekte tur, men mindre kan også gøre. 'Rabies' er en svær størrelse at anmelde, uden at komme til at spoile filmoplevelsen, men jeg skal gøre mit bedste,
Lige til en forside på Girls With Guns.
Da mit kendskab til Israelsk film- og populærkultur stort set er ikke-eksisterende, er det ikke meget jeg kan byde ind med af baggrund og anekdoter om filmens medvirkende, eller for den sags skyld, på de to instruktører/manuskriptforfattere, Aharon Keshales og Navot Papushado. Så i stedet for at rode rundt i fortiden, kigger vi stedet for deres 'Rabies'. De fire unge, som kommer til at dreje af det forkerte sted og farer vild dybt inde i et øde skovområde (...ja, det starter som det plejer), bliver spillet af Ran Danker, Ania Bukstein, Yael Grobglas og Ofer Shechter. De gør det alle fornuftigt, dog uden at efterlade noget særligt indtryk hos publikum. Det kan til gengæld ikke siges om de to politibetjente, som de unge mennesker tilkalder da de kommer i nød. Den sympatiske Danny, med knas på hjemmefronten, og den psykotiske kvindeundertrykker, Yuval, bliver spillet af henholdsvis Lior Ashkenazi og Danny Geva. Jeg håber at de er et par bigshots på deres breddegrader, for de virker som et par bundsolide skuespillere med styr på faget. Danny Geva er mest kendt i hjemlandet for sine roller som bredskuldret og godhjertet helt, i diverse romantiske chick flicks, og den slags typecasting får han da skudt noget så eftertrykkeligt ned i 'Rabies'. Geva leverer, sammen med makkeren Ashkenazi, uden tvivl filmens bedste skuespilpræstationer.
Du kan være sikker på, at alt hvad der kan gå galt, går galt.
Instruktører/manuskriptforfattere Aharon Keshales og Navot Papushad har godt fat i kraven på kameraet og helt styr på hvad de foretager sig med det. Vi får nogle opfindsomme vinkler, panoreringer og intense nærbilleder i deres voldsspiral af en debut-film. Til gengæld kunne man godt have ønsket sig lidt  mere af selve historien, og der er plot-tråde som kunne være blevet fulgt mere elegant til dørs. 'Rabies' minder meget om Coen-brødrenes måde at dreje film på; En håndfuld personer, en masse forhastede og tvivlsomme beslutninger og sidst men ikke mindst - de fatale konsekvenser. 'Rabies' byder oven i købet også på meget af den kulsorte galgenhumor, som man også får med i pakken, når Coen-brødrene er bedst. Aharon Keshales og Navot Papushad mangler desværre, men forståeligt nok, Coen-brødrenes finesse og timing, men helt skævt er det altså ikke.
Der er ikke mange hunde med i 'Rabies' - der er tilgengæld masser af galskab!
'Rabies' er forfriskende og faktisk ret morsom. Vel og mærke på en underspillet og kulsort måde. Det er ikke falden på halen og "nøj, hvor har vi det bare skægt" der er blevet sigtet efter. Filmen bliver aldrig uhyggelig eller skræmmende, men jeg tror heller ikke at det er filmens primære mål. Det er galgenhumor, der er sort som natten, tilsat en god potion død og ødelæggelse og resultatet er en ond forvekslings-"komedie" der leverer varen med et glimt i øjet, leen i hånden og et blodindsmurt smil på læben. Filmen er underholdende, men den er også hurtigt glemt igen, så vi ender på tre store Pinhead's til 'Rabies' og håber på flere film fra Keshales og Papushad.  

Score:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar