30. sep. 2012

Anmeldelse: Mikey.

Årgang: 1992.
Tagline: "With evil, size doesn't matter."
Instruktør: Dennis Dimster.
Runtime: 92 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Global Video.
Link til filmen: IMDB.

Se også: 'Henry: Portrait of a Serial Killer' (1986), 'The Good Son' (1993), 'Orphan' (2009).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Parret Rachel og Neil Trenton har adopteret den forældreløse Mikey på ti år. De får ikke at vide, hvad der er sket med hans familie, men Mikey er en høflig og betænksom lille dreng, som hurtigt føler hjemme hos familien Trenton og får en god ven i nabodrengen Ben Owens. Alt er tilsyneladende fryd og gammen, men langsomt opdager Mikeys klasselærerinde, en god ven af familien, sære vaner hos sin nye elev: han tegner makabre tegninger i billedkunst og interesserer sig foruroligende meget for døden. Mikey forelsker sig i Bens storesøster Jessie, og da hendes lidt for smarte kæreste pludselig dør under mistænkelige omstændigheder, begynder lærerinden for alvor at blive urolig!

Idéen med at lade en 10-årig udføre det ene koldblodige mord efter det andet er ganske frygtelig… på den fede måde! Man kunne have gjort brug af dværg-stand-ins og klippet det snedigt sammen for ikke at udsætte den mindreårige Brian Bonsall aka Mikey for mere, end han kunne klare - men det har man valgt ikke at gøre! Brian Bonsall forskånes hverken for at svinge kniven, spænde flitsbuen eller komme med dødelige one-liners, såsom "Will you teach me one last thing, mrs. Gilder? How to die!" Manuskriptet indeholder flere krævende dialoger, teknisk såvel som indholdsmæssigt og generelt må man sige, at Brian Bonsall har overvældende meget skærmtid. Intet under, at de har valgt en "erfaren" skuespiller, hvis man da kan tale om det med en dreng på blot ti år.
Man kan næsten høre, hvordan psykologen har rådet farmand til at finde en god og sund sportshobby til Mikey!
Rollen som Mikey blev barneskuespilleren Brian Bonsalls vej til det store lærred. Han debuterede blot fem år gammel i 'Family Ties' ('Blomsterbørns Børn') og medvirkede op igennem 80'erne i forskellige tv-produktioner. 'Mikey' blev den eneste sorte plet på Bonsalls cv. Han vendte aldrig tilbage til horrorgenren, men lavede efterfølgende et par større komedier hos Disney, inden han trak sig tilbage fra livet som skuespiller i 1995, 14 år gammel (siden har han "sjovt" nok været på kant med loven flere gange på grund af misbrug og vold tilsyneladende forårsaget af en mental sygdom). Brian Bonsall gør det fremragende i 'Mikey', især hans alder taget i betragtning. Ind imellem ser hans evner som skuespiller ud til at falde igennem, men det er svært at sige, om det egentlig er tiltænkt, da de lidt akavede bevægelser passer godt til Mikeys karakter. Udover Brian Bonsall vil jeg fremhæve Whit Hertford i rollen som nabodrengen Ben Owens. Det er altid glædeligt at se hans barnlige ansigt, velkendt fra 'A Nightmare on Elm Street: The Dream Child' (1989) og 'Jurassic Park' (1993). Desuden medvirker en lille håndfuld mere eller mindre kendte navne indenfor horroren - blandt andre Wes Cravens daværende kone, Mimi Craven.
"Er du færdig med at lege med hammer-mosaik, lille skat?"
Når jeg ser 'Mikey', kan jeg ikke lade være med at tænke på Danielle Steels tv-dramaer! Ret skal være ret - især over for mig selv - for jeg har faktisk aldrig set en Danielle Steel-film. Men jeg husker engang, DR1 havde sødsuppe på menuen hver mandag aften, og trailerne loopede i løbet af weekendens bedste sendetider. Selve historien om det barnløse par, som adopterer en intelligent og høflig dreng med en ukendt fortid og diskuterer, hvorvidt han har brug for frihed eller trygge, faste rammer minder mig om disse trailere. Det samme gør hele den tekniske eksekvering deraf; filmen har et ufarligt, billigt 90'er-tv-look, som står i skarp kontrast til handlingen.
Den man tugter… dræber man!
'Mikey' blev nægtet distribution af de engelske censurmyndigheder, men det siger mere om den grusomme virkelighed end det gør om fiktionens. I 1993 blev den blot to år gamle engelske James Bulger bortført fra sin mor i et indkøbscenter og efterfølgende tortureret og myrdet. De to gerningsmænd var ti år gamle! Man forstår, at emnet har været ømtåleligt på tidspunktet, men så vidt jeg har forstået, er 'Mikey' endnu ikke blevet udgivet i England. 'Mikey' er en grum film i kraft af hele sin grundlæggende idé, men volden bliver aldrig udpenslet som i mange af de såkaldte Video Nasties fra den periode, hvor massemordere og kannibaler kaster rundt med afrevne lemmer og blodige indvolde. 'Mikey' slår en tydelig tone an i løbet af første minut, hvor drengen lokker sin lillesøster til selvmord og derefter dræber sine forældre, men grummere end det bliver den aldrig rigtigt. Det er en god og helstøbt lille film, forholdsvis realistisk og ikke alt for poppet - den kammer lidt over til sidst med førnævnte one-liners og en måske lidt for snedig ending, men alt i alt en seværdig film. Ikke mindst takket være Brian Bonsalls præstation.

Score:


25. sep. 2012

Nyhed: Programmet for 'Blodig Weekend' 27.-30 september.

Manborg (2011).
Så skulle programmet for film-festivalen Blodig Weekend endelig være på plads. Festivalen løber af stablen fra den 27/09 til den 30/09 i Cinemateket og Husets biograf i København. Du kan se trailerne til de respektive film ved at klikke på titlen.








Torsdag d.27/09:
  • Cinemateket, kl. 19:00: 'Ud af Mørket' af Daniell Lowies Edwards og David Sakurai. Instruktørerne vil være til stede og introducere filmen.
  • Husets Biograf, kl. 23.30: 'Manborg' af Steven Kostanski.
Fredag d.28/09:
  • Cinemateket, kl. 19:00: 'Grabbers' af Jon Wright.
  • Cinemateket, kl. 19:15: 'Julia X' af P.J. Pettiette. Filmen vises i 3D.
  • Cinemateket, kl. 21:15: 'Dèmoni' af Lamberto Bava. Instruktøren vil introducere filmen.
  • Husets Biograf, kl. 00:00: 'Dèmoni 2' af Lamberto Bava.
  • Husets Biograf, kl. 02.00: 'Zombi 2' af Lucio Fulci.
Lørdag d29/09:
  • Cinemateket, kl. 13:00-21:00: Collectors Market - Salg af memorabilia, plakater m.m.
  • Cinemateket, kl. 14:15: 'Livid' af Alexandre Bustillo og Julien Maury. Instruktørerne vil introducere filmen.
  • Cinemateket, kl. 16:30: 'The Incident' aka 'Asylum Blackout' af Alexandre Courtès.
  • Cinemateket, kl. 16:45: 'Vampyr' af Carl Th. Dreyer.
  • Cinemateket, kl. 19:15: 'Macabro' af Lamberto Bava. Instruktøren vil introducere filmen.
  • Cinemateket, kl. 21:45: 'Inbred' af Alex Chandon. Instruktøren vil introducere filmen.
  • Husets Biograf, kl. 23.00: 'Morituris' af Raffaele Picchio. OBS: Instruktøren vil introducere filmen.
  • Husets Biograf, kl. 01.00: 'Chop' af Trent Haaga.
Søndag d.30/09:
  • Cinemateket, kl. 19:15: 'Excision' af Richard Bates Jr.

24. sep. 2012

Anmeldelse: Hands of Steel.

Årgang: 1986.
Tagline: "30% human, 70% robot, 100% lethal."
Instruktør:  Sergio Martino.
Runtime:
94 minutter.
Medie: DVD.
Set på: HD-Projektor.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen: IMDB.

Se også: 'Blade Runner' (1982), 'The Terminator' (1984), 'Lady Terminator' (1989).

Hands of Steel er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Allan Sørensen.


Cyborgen Queruak er blevet skabt af en ondskabsfuld forretningsmand for at dræbe en miljøaktivist, der blokerer for skurkens lyssky planer. Noget går dog galt, da mennesket i Queruak tager over, og han lader sit mål overleve. På flugt fra sin tidligere boss tager han ophold på et motel i Arizonas ørken. Men der går ikke lang tid før der dukker ubudne gæster op!
Efter den succesfulde '2019: After the Fall of New York' i 1983, var det om at smede mens jernet var varmt, for italienske Sergio Martino. 3 år efter kom instruktørens næste laserskud på sci-fi stammen og her sidder vi så i dag, med den nu 26 år gamle 'Hands of Steel'. Den futuristiske actionbasker er ikke ligefrem ældet med ynde, den stjæler med arme og ben fra langt bedre film, skuespillet er til hundene og plottet er set før. Så er der overhovedet grund til at se 'Hands of Steel' i 2012? Det forholdsvis korte svar er "ja...altså...sådan lige omtrent". Det lange svar kommer på de følgende linier.
Queruak har et, og kun et, ansigtsudtryk - om han så skyder badguys, laver sweet love eller er på lokum, ændrer det sig aldrig.
Sergio Martino er en erfaren herre. Han har siddet i instruktørstolen på over 60 film og han har kastet sig ud i alt lige fra kannibal-film til komedier og spaghetti-westerns. Hans 'Mannaja' (eller A Man Called Blade) fra 1977 er intet mindre end et lille mesterværk inden for den sidstnævnte genre (en titel Another World Entertainment også har været så elskværdige at udgive). Sjovt nok viser det sig hurtigt, at 'Hands of Steel' faktisk har rigtig meget tilfælles med de støvede og grumme spaghetti-westerns fra 70érne. Vi befinder os godt nok i en futuristiske fremtid, men denne fremtid ligner umiskendeligt meget The ol'west, og western-konventionerne bliver da også fulgt til punkt og prikke. Vores helt, Queruak, udvikler sig til den ensomme og stille gunman, forfulgt af en ond, magtliderlig mands ubarmhjertige håndlangere, alt i mens han prøver at redde The Damsel In Distress, og ikke mindst sig selv. Sidst men ikke mindst ender det hele i en stor shootout, noget der kunne minde om slaget ved O.K Corral.
Mon Sergio Martino har tænkt at der sikkert ikke er nogle der har set den der 'The Terminator' alligevel...
Martino har altså taget en masse af de typiske regler fra wester-genren, og så ellers nappet nogle geniale ideer fra film som 'The Terminator' og 'Blade Runner'. Smidt det hele i blenderen og så bare givet den fuld skrue, og håbet på det bedste. I 'Hands of Steel' bliver vi sågar budt en direkte kopi af Arnold's operation-scene i 'The Terminator', hvor den kolde cyborg tweeker sine ledbånd. Vi bliver oven i købet også budt på en klon af Daryl Hannah's supersexede, basic pleasure model-cyborg, Pris, fra 'Blade Runner'. Dog en noget halv forkølet efterligning, kan man vist roligt sige. Sidst men ikke mindst har instruktøren og manuskriptforfatteren valgt at smide en masse armwrestling ind i filmen(?!) Lidt i stil med Stallone's 'Over the Top' der kom nogenlunde på samme tid. Hvorfor man har valgt dette ved jeg ikke. For at se den ene kødprop efter den anden, puste sig op og så ellers kaste sig ud i at lægge-arm, som var der ingen dag i morgen, bliver temmelig trættende at glo på. Scenerne ødelægger da også filmens fremdrift og tempo, og det er en skam. For så længe Queruak bliver stillet overfor koldhjertede håndlangere og fjentligsindede dræber-cyborgs, så er 'Hands of Steel' faktisk en ret underholdende film, med masser af laber low-budget action og sjove påfund.
Det kunne være mega svedigt hvis I gad at løbe om kap i stedet for - bare for afvekslingens skyld?
Det hjælper på det hele at vores Queruak, spillet af en noget stiv og ufrivillig morsom Daniel Greene, bliver flankeret af nogle fine præstationer fra en lille håndfuld italienske veteraner. Især Claudio Cassinelli (The Mountain of the Cannibal God) er rigtig fin i rollen som den skarpe, men også dybt frustrerede dusørjæger, Peter Howell. George Eastman lægger en masse arm, men er også værd at bide mærke i for hans rolle som psykopat-truckeren, Raul. Donald O'Brian (Zombi Holocaust) ser man desværre ikke nok til i rollen som stædig professor. Selvfølgelig (fristes man til at sige) ser vi allestedsværende John Saxon i rollen som Queruak's tidligere arbejdsgiver, Francis Turner. Alt i alt et forholdsvis fint cast, der trækker filmens samlede indtryk lidt højere op end den måske rent faktisk fortjener.
BFG 9000 anno 1986!
Når alt dette er sagt, så kan det ikke ændre på at 'Hands of Steel' er en underholdende sag at sætte sig til rette med. Action-scenerne er alt lige fra vidunderligt fjollede til temmelig imponerende. Især hvis man tager budget og midlerne der var til rådighed, i betragtning. Der er nogle fine gore-effekter samtidig med at det hele er så campy, at man har brug for det vildeste campingudstyr for at komme helskindet igennem Sergio Martino's futuristiske sci-fi-western. Så er man indstillet på dette, og i humør til en god gammeldags omgang italiano sleaze-fest, så lægger 'Hands of Steel' altså lige til højrebenet.

Score:

21. sep. 2012

Film-samlingen: "This shark, swallow you whole..."

Efter et par udsættelser, snak om fejl i prissætningen, mumlen om tilbagekald fra udgiveren og sågar rygter om at boksen slet ikke eksisterede (det sidste dog mest ment som en joke) er Jaws - Special Collectors Edition Giftset boksen nu strandet hos undertegnede! Og lad det være sagt med det samme, denne udgivelse er lige så lækker som den gjort sig på reklamematerialet! Selve indpakningen emmer af kvalitet, og den ser helt usandsynlig lækker ud oppe på hylden. Eneste minus jeg har er at selve hajen på coveret er tapet fast (ligesom man tit ser det på steelbook-udgivelser). Det vil sige at man skal passe lidt på, når man åbner boksen!

Udgivelsen kommer med 6 Artcards, en paperback-bog på hele 296 sider og selve blu-ray disken (plus en digital kopi), som er proppet med ekstramateriale. Det restaurerede billede på 'Jaws' er nærmest perfekt. Det rammer, efter min mening, den helt rigtige balance imellem klarhed og grind. Lyden har selvfølgelig også fået et omfattende eftersyn og den står nu helt skarpt. John Williams tonstunge score har aldrig lydt mere ondskabsfuldt og truende end det gør på denne udgivelse, og samtidig står dialogen klar og tydelig. Mange fans vil også juble over at vi endelig får bagom-dokumentaren 'The Shark is Still Working - The Impact & Legacy of Jaws'. En dokumentar som jeg har set lige så meget frem til at se, som jeg har set frem til endelig at få, den ultimative udgave af 'Jaws' på blu-ray. Den 296 siders store bog 'Jaws: Memories from Martha's Vineyard' ligner et sandt himmerige for die-hard fans af Spielberg's nature-run-amok-film. Jeg har selvfølgelig ikke læst bogen endnu, men jeg har bladret lidt og den virker bundsolid - og jeg mener virkelig bundsolid! Den er spækket med detaljerede billeder fra filmen, samt dens produktion, og vi får også en masse interviews og spændende anekdoter på de godt 300 sider. Kvaliteten, vægten og indholdet af bogen overraskede mig virkelig, ved første øjekast. Alt i alt ender Jaws - Special Collectors Edition Giftset med at ligne årets (måske de sidste mange års) bedste og mest gennemførte blu-ray udgivelse. Tak for det Universal Studios og ikke mindst tak til Steven Spielberg! 

Her følger en unboxing af udgivelsen:

Da jeg ikke lige have en lighter ved hånden, så brugte jeg i stedet et stk lyssky huskat, af mistænksom karakter, til at give jer en ide om størrelsen på pakken...
Selve hajen er desværre ikke trykt på selv coveret - men tapet fast. Så pas på, når du åbner pakken!
Det tapede bagside-cover.
Hajen er taget af og man kan nu åbne herligheden.
Smukt!
Det er svært at give et indtryk af bogens størrelse (katte var smuttet), men den både fylder og vejer rigtig godt til!
Jaws: Memories from Martha's Vineyard er en sand skattekiste, som jeg næsten ikke kan vente med at sætte tænderne i...høhøhøh...blah.
Siderne er pakket med lækre production-stills, interviews, røverhistorier og anekdoter.
Let's go fishing!
Indhold:-Giftset boks.
-Jaws (Blu-ray).
-6 Artcards.
-
Paperback-bog på 296 sider med titlen Jaws: Memories from Martha's Vineyard. Bogen er selvfølgelig på engelsk.

Blu-ray specifikationer: 
Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 7.1Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, fransk, spansk m.fl. 

Special features: 
-Blu-ray Exclusive: The Shark is Still Working - The Impact & Legacy of Jaws (101 min). Feature-length documentary (2007) featuring never-before-seen footage and interviews with cast and crew including Steven Spielberg, Richard Dreyfuss and Roy Scheider.
- Making-of documentary: A Look Inside Jaws (122 min). Excellent and very detailed documentary (1995) on the making of a classic. Filled with appealing trivia, exhaustive interviews with cast and crew, and never before seen footage.
-Featurette: From the Set 1974 (9 min). An insider's look at life on the set of Jaws, featuring a never-before-available interview with Steven Spielberg.
-Featurette: Jaws - The Restoration (8 min). Short documentary on the restoration of the classic 1975 film Jaws.
-Deleted scenes & Outtakes (13 min).

-Theatrical Trailer
-Jaws Archives:Storyboards (224 stills), Production Photos (365 stills), Marketing Jaws (71 stills), Jaws Phenomenon (77 stills).


18. sep. 2012

Anmeldelse: Psycho II.

Årgang: 1983.
Tagline: "It's 22 years later and Norman Bates is coming home."
Instruktør: Richard Franklin.
Runtime: 113 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 40" LCD.
Udgiver: Universal.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Psycho' (1960), 'Psycho III' (1986), 'Vacancy' (2007).

Anmeldt af Jesper Pedersen.

Det er 22 år siden, Norman Bates sidst var forklædt i drag og dræbte de logerende på Bates Motel. Nu er det på tide, han bliver smidt ud i samfundet igen, og under opsyn af sin psykolog vælger Norman at flytte tilbage til barndomshjemmet og hans kære motel. Men motellets forpagter, hillbilly'en Warren Toomey, har lavet stedet om til et bordel, hvor man kan leje et værelse den tid det tager at stikke en sprøjte i armen eller få sig et knald på de snavsede lagner. Norman Bates er utilfreds med udviklingen, så han opsiger sit rehabiliteringsarbejde på den lokale diner, fyrer Warren Toomey og påbegynder en restaurering af motellet. Alt er ved det gamle, så da flere personer meldes savnede omkring motellet, er det nærliggende at tro, Norman Bates atter har pådraget sig sin gamle vane med at klæde sig ud som sin mor og stikke folk ihjel til lyden af de skrigende violiner.

Intet er helligt i Hollywood, men man skal altså være udrustet med et sæt kønskirtler af betragtelig størrelse for at turde lave en to'er til Alfred Hitchcocks mesterværk. 'Psycho' (1960) er ikke blot en af de bedste og vigtigste horrorfilm - den ligger lunt i svinget i det konstante kapløb om at være den bedste film nogensinde. Derfor er det ekstra overraskende, hvordan det faktisk lykkedes Universal og instruktør Richard Franklin at lave en rigtigt god fortsættelse! Den kan naturligvis ikke måles med sin forgænger, og det ville næsten være uretfærdigt overhovedet at sammenligne dem - selvom det jo er oplagt. Der var tusind måder, hvorpå man kunne have taget afstand fra forlægget. Den lette løsning havde været at lave en prequel eller introduceret en helt ny morder på Bates Motel, men i stedet har man lavet en decideret efterfølger og tomlen op for det! Dette valg har uden tvivl været motiveret af Anthony Perkins tilbagevenden i glansrollen som Norman Bates.
"Nu må jeg altså se at få købt de Madame-poser!"
'Psycho' var en vigtig inspirationskilde til hele den subgenre, der hedder "slasher", og det er nok også i det lys, man skal se Universals beslutning om at fortælle videre på Norman Bates' historie hele 22 år efter, han blev erklæret sindssyg i filmhistoriens mest upassende afslutningsmonolog. Den regulære slasherfilm kom med 'Halloween' i 1978 og årene derefter fulgte mange flere lige så højtid'elige titler. 'Psycho II' har de Whodunnit-elementer, som er typiske i hvert fald for den realistiske slasherfilm. Der bliver begået en række mord, men hvem står egentlig bag? Flere af karaktererne har motiv til at dræbe, men Norman Bates er naturligvis oplagt som hovedmistænkt. Ganske vist modtager han trusselsbreve og mystiske telefonopkald og har alibier på flere drabstidspunkter, men spørgsmålet igennem hele filmen er, om vi kan stole på det, vi ser. For hvor meget er virkelighed og hvor meget sker i den skizofrene Norman Bates' twistede hoved.
Mummy-mommy!
I 1960 satte 'Psycho' nye grænser for, hvor meget kvindehud og blod man kunne vise for et betalende, anstændigt publikum. Den grænse var blevet skubbet yderligere op igennem 70'erne, og det gængse horror-publikum forlangte i 1983 både bare bryster og udpenslet vold. Så hvad 'Psycho II' ikke har i Hitchcocks tekniske perfektionisme, har den i umiddelbar underholdningsværdi. For eksempel indeholder 'Psycho II' en ret minutiøs genskabelse af den overikoniske "Shower Scene", men i stedet for afslutningsvist at hive bruseforhænget med sig i et blodigt dødsfald, trækker Meg Tilly blot forhænget til side i al sin smukke, dampende våde nøgenhed. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!
"Det kløede bare lidt i ganen!
Idéen med at smide Norman Bates ud i det virkelige liv efter 22 år på en anstalt er virkelig god. Og så er den realistisk, ikke mindst tidsmæssigt, da Anthony Perkins jo tydeligvis er blevet ældre siden den første film. Man kan undre sig over, hvorfor man giver rehabiliteringsarbejde i en diner-køkken til en tidligere knivmorder, men lad det nu ligge. I modsætning til 'Psycho' ved både vi og Norman Bates nu, at han lider af skizofreni, og det giver filmen suspense (for nu at bruge et Hitchcock'sk udtryk). Norman er opmærksom på de små ting, som kan tvinge ham tilbage i den gamle rolle, og vi bliver opmærksomme på det sammen med ham! Historien har flere eksempler på film, som tillader sig hvad som helst i jagten på en twist-ending med den undskyldning, at hovedpersonen var mentalt syg. 'Psycho II' skal have pluspoint for ikke at røvrende sit publikum på samme måde som eksempelvis den nye 'My Bloody Valentine' (2009) gjorde. Alt i filmen er motiveret, meeen jeg må dog stadig sige, at slutningen er en lille smule søgt. Det er nok et spørgsmål om smag!
 

Score:

15. sep. 2012

Film-samlingen: "Your suffering will be legendary even in hell..."

Den sidste tid er der blandt andet kommet en rigtig lækker pakke fra fona.dk's webshop, og lidt drys fra cdon.dk og play.com. Så lad os se på hvad boxen indeholder, plus det løse. En læser her fra bloggen var så venlig at gøre opmærksom på FONA.dk's webshops fine tilbud inde på vores facebook-side, så der røg straks en stribe film i indkøbskurven til foræringspris. Da denne opdatering er temmelig voldsom, vil jeg kun skrive om nogle af udgivelserne, og altså ikke om dem alle sammen. Jeg vil starte med at fremhæve den rigtig fine 25th Anniversary Deluxe Edition af klassikeren 'Poltergeist'. Udgivelsen er den nordiske udgave og kan lige nu købes for 79kr på cdon.dk. Vi bliver i den "blå afdeling" med den post-apokalyptiske scifi horror-film 'Hardware'. Her i den britiske Special Edition, som er pakket med spændende ekstramateriale. 'Hardware' er kommet sammen med danske Soul Media's nordiske bare-bones udgivelse af kultfilmen 'Warlock' - begge til fornuftige 60kr stykket fra fona.dk. Anchor Bay's flotte udgivelse af 'Hellraiser III', som er proppet med ekstramateriale og lækkert DTS-lydspor, til sølle 20kr, er også kommet fra samme forhandler. At den ekstreme 'The Bunny Game' er blevet udgivet i en nordisk udgave er temmelig utroligt, så den måtte selvfølgelig hjem til samlingen. Jeg have en rabatkupon der skulle brændes af, og da jeg fandt filmen på cdon.se, fik jeg dem til at flytte den til cdon.dk, så jeg kunne bestille filmen - god service! Mens jeg venter på mit 'Hanzo The Razor - Boxset' er den flotte 'Lone Wolf & Cub: The Complete Boxset' kommet hjem fra play.com. Og den er lige så lækker som den ser ud! Boxen indeholder de 6 Lone Wolf & Cub-film, plus 'Shogun Assassin'.

14. sep. 2012

Anmeldelse: Satan’s Little Helper.

Årgang: 2004.
Tagline: “Sometimes Evil Needs a Helping Hand.”
Instruktør: Jeff Lieberman.
Runtime: 97 min.
Medie: DVD.
Set på: Plasma 51”
Udgiver: Nordisk Film.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Blue Sunshine' (1978), 'Monster Man' (2003), 'Murder Party' (2007).

Anmeldt af Mark S. Svensson.









Det er Halloween, og i et lille ø-samfund på Bell Island gøres der klar til begivenheden. Den niårige Douglas Whooly (Alexander Brickel) har længe glædet sig til aftenen, hvor han kan klæde sig ud som satans hjælpende hånd, som også er hovedpersonen i det spil, han holder allermest af. Uden at vide det bliver Dougie en morderisk psykopats lille hjælper, og mens den lille dreng tror, det hele er et spil, begynder det langsomt at gå op for lokalsamfundet, at det ikke er tilfældet.
‘Satan’s Little Helper’ er lavet for et lille budget, hvilket også kan bemærkes på den lettere tv-filmagtige fornemmelse, oplevelsen emmer af. Det til trods for at Jeff Lieberman har en vis genkendelighed for horrorfans. Med film som ‘Blue Sunshine’ (1978) og ‘Just Before Dawn’ (1981) har han for en gruppe dedikerede fans slået sit navn fast. Der er også flere lighedstegn at sætte mellem ‘Blue Sunshine’ og nærværende film, som begge er lettere alternative slashere med nogle særprægede udgangspunkter og en ondskabsfuld tilgang til historiefortælling. Hvor førstnævntes udgangspunkt er i stoffer, nærmere betegnet LSD, finder den senere film sit udgangspunkt i computerspil. Man skal imellem formentlig ikke regne for meget symbolik ind i valgene, da det er tvivlsomt, at instruktøren har haft i tankerne at vise de moralske problemer med disse sager. Han leger snarere med at konkretisere disse ting og påviser i forhold til computerspil netop, at det handler mere om evnen til at adskille fiktion fra virkelighed end noget andet. På Nordisk Films udgivelse af filmen er der mulighed for at se en kort featurette, hvor Lieberman fortæller om specifikke dele af filmens tilblivelse, men tankerne bag henligger i mørke, formentlig fordi Lieberman først og fremmest har været ude på at skabe en gammeldags horrorfilm, der kan underholde i halvanden time og ikke så meget mere end det.
Vi får aldrig oplyst point tallet for katte i filmen, men godt ender det alligevel ikke for denne mis.
Hvor man tydeligst mærker det begrænsede budget på ‘Satan’s Little Helper’ er det overordnede look, filmen tilbyder, og skuespillet, som blandt andet gennem klipningen forværres nogle steder, fordi man vælger at holde for længe på en given skuespiller. Lykkeligvis er Jeff Lieberman en klog fyr. Hans hovedskurk, som trods alt fylder en del i film som disse, siger aldrig et ord, og endvidere er han maskeret, som mange slasherskurke har været det. Her bliver der dog aldrig gravet ned i, hvem eller hvad den maskerede personage er. Han eksisterer blot og er ekstremt underholdende. Der er ingen tvivl om, at skuespiller Joshua Annex, som i størstedelen af filmen gemmer sig bag “Satan Man”, har et enormt overskud og er enormt morsom i filmen. Scenerne blot med Annex og unge Alexander Brickel fungerer helt udemærket, særligt fordi drengens vilde begejstring for de uhyrligheder, han ikke tror er virkelige, giver filmen et ordentligt skud sort humor, som klæder den umanerlig godt. De få scener, skurken har på egen hånd, fungerer også fortrinligt. Eksempelvis er en scene, hvori han på ret voldelig vis afliver en kat for at benytte dens blod til at skrive på en væg, bizart morsom, når den følges op af en mor og en datter, der tilfældigvis kommer forbi umiddelbart efter hændelsen med katten og gerne vil have et billede af den maskerede tosse. Små øjeblikke som det er, hvad der gør sig bedst i ‘Satan’s Little Helper’.
Satan morer sig.
Normalt er det væsentligt i en slasherfilm at have ondt af de karakterer, som ikke er morderiske galninge, men i stedet er i en sådans vold. Det bliver en smule svært i ‘Satan’s Little Helper’, hvor karaktererne, der skal forestille at være virkelige, virker så akavede, at de på ingen måde kommer til at fremstå som sympatiske. Ikke alene det, men deres irrationalitet stiger til urimelige niveauer, når de i lang tid lader sig narre af den maskerede mand til at tro, at han er en anden end den, han giver sig ud for at være. I en scene går det så langt, at kun et uventet besøg fra Dougie afholder skurken fra at strangulere søsteren i familien, som alligevel ufortrødent køber, at manden bag masken er hendes kæreste, der blot lever sig meget grundigt ind i rollen som satan. Selvom Jeff Lieberman altså kan siges at have hånd om sin portrættering af ondskab, vold og mørk humor, er det den anden side af slasherformlen, han ikke synes at evne: Ofrene. Særligt når den lille familie er fuldtallig, bliver det meget kluntet, og reaktionerne, der blandt andet kan opleves i filmens mest gory scene, viser meget hurtigt Alexander Brickels begrænsninger som skuespiller. Brickel er fin så længe, han skal være begejstret (selvom han kan blive en kende skinger i det lange løb), men så snart nogen form for følelsesmæssig reaktion i øvrigt kræves, går det galt. Det fremhæves blot af, at filmens øvrige skuespillere heller ikke leverer deres bedste arbejde heri. Selv ‘Pulp Fiction’ (1994) skuespillerinde Amanda Plummer falder en smule til jorden grundet akavet klipning og gumpetung dialog mellem mor og datter. Både Katheryn Winnick og Stephen Graham har også medvirket i andre sammenhænge til trods for deres fælles overspil her.
Satan Mans holdning til alle anmeldelser af filmen - positive som negative.
Kunne jeg finde på at sætte denne film på igen? Ja; Og årsagen hertil er skjult i de tre tal 666. Satan Man er en enormt underholdende skurk, der har en vis humor, omend sort, og når han kombineres med et naivt barn, fremstår hans handlinger endnu mere sadistiske og hjerteløse. Med det sagt er der nogle ret akavede scener, man skal igennem for at nå frem til de underholdende bidder, og familien, som vi er beregnet på at have sympati med, er det i stedet ret svært ikke at være ligegyldig overfor. Er man villig til at tage det ubevidst klodsede med det ekstremt ondskabsfulde, er der imidlertid en vis årsag til at vende sig til ‘Devil’s Little Helper’ for halvanden times underholdning.

Score:

13. sep. 2012

Nyhed: Ten-four good buddy.. put the hammer down!

Er man fan af de farverige horror-film fra britiske Hammer, så vil jeg anbefale dig den rigtig fine podcast 1951 Down Place. Kender man ikke så meget til de klassiske film, og er man nysgerrig på at finde ud af what's the fuss about, så er dette også et godt sted at starte. For her er altså virkelig noget at komme efter! Casey, Derek og Scott anmelder hver måned én film og de har en masse viden og anekdoter omkring de kulørte Hammer-film, som de snakker om. En sjov detalje er at to af podcasterne er Hammer-nørder helt ud til fingerspidserne (Casey og Derek) og den sidste, Scott, er forholdsvis ny i Hammer-universet, og han er knap så nem af begejstre - det giver nogle interessante og sjove samtaler. Derudover har podcasten en meget høj production value og de er nu nået op på 12 episoder. Indtil videre har de snakket om film som Dracula: Prince of Darkness, The Curse of Frankenstein, Twins of Evil og The Quatermass Xperiment. Find 1951 Down Place lige her, eller via iTunes. En del af Hammer's imponerende filmkatalog er heldigvis begyndt at blive genudgivet på blu-ray, og dem kan man få et overblik over her eller følge med på Hammer restoration bloggen. Ved du ikke rigtig hvor du skal starte, så er DVD-udgivelsen Hammer Horror Series det rette valg. Jeg har den selv og det er virkelig en fin udgivelse. Du kan finde den på amazon.co.uk via linket her.

11. sep. 2012

Film-samlingen: "Send... more... movies..."

Så er der igen friskt blod på hylderne! Denne opdatering byder på en masse low-budget gys, klassisk horror, skydevåben og asiatiske cirkelspark. Så lad os se på det! Den australske 'Damned by Dawn' har jeg længe været nysgerrig på, men den skuffede desværre. Heldigvis indeholder DVD'en en virkelig interessant og underholdende 'making of' feature på 55 minutter. Det rettede heldigvis op på skaden forurettet af den noget lamme film. 'The Last Winter', 'Dark Ride' og 'Cassadaga' er alle købt efter august udgaven af TheHorrorQuiz og jeg kender faktisk ikke noget til dem. 'F' har fået flotte anmeldelser og kostede 25kr i Stereo Studio, så det var en no-brainer. Bliver spændende at se om den bristiske "hoodie-horror" kan leve op til de fine ord. 'Blood Car' er en vanvittig low-budget horror-komedie om en gut der opfinder et alternativ til de dyre benzin-dråber, desværre er hovedingrediensen menneskeblod. Den bliver man jo nød til at se?! 'Cold Fish' og Shion Sono's 'Suicide Club' har længe været på min to see liste, og det skal der nu gøres noget ved. Jeg har også modtaget en screener af de flinke mennesker bag den danske mockumentary 'Satankulten på Anholt', som jeg glæder mig meget til at se. Det samme skal siges om den danske undergrunds-film 'Korsveje'. I den blå afdeling har jeg opgraderet et par DVD-udgivelser, henholdsvis med SE udgaven af 'The Devil's Rejects' og 'The Shining'. Jeg var rigtig glad for Takashi Miike's '13 Assassins' fra 2010, så jeg også nappede også hans 'Hara-Kiri: Death of a Samurai' fra sidste år. 'Invisible Target' har jeg hørt omtalt i positive vendinger, så den er også blevet indkøbt. Sidst men ikke mindst er Dan O'Bannon's 80ér-klassiker 'The Return of the Living Dead' kommet hjem i endnu en bluray udgave, denne gang i  Second Sight's super svedige Limited Steelbook  Special Edition. Her er omkring 5 timers ekstramateriale og en fin 20 siders booklet. Læs vores anmeldelse af en af de bedste zombie-film nogensinde, lige her. That's all folks!