13. sep. 2012

Nyhed: Ten-four good buddy.. put the hammer down!

Er man fan af de farverige horror-film fra britiske Hammer, så vil jeg anbefale dig den rigtig fine podcast 1951 Down Place. Kender man ikke så meget til de klassiske film, og er man nysgerrig på at finde ud af what's the fuss about, så er dette også et godt sted at starte. For her er altså virkelig noget at komme efter! Casey, Derek og Scott anmelder hver måned én film og de har en masse viden og anekdoter omkring de kulørte Hammer-film, som de snakker om. En sjov detalje er at to af podcasterne er Hammer-nørder helt ud til fingerspidserne (Casey og Derek) og den sidste, Scott, er forholdsvis ny i Hammer-universet, og han er knap så nem af begejstre - det giver nogle interessante og sjove samtaler. Derudover har podcasten en meget høj production value og de er nu nået op på 12 episoder. Indtil videre har de snakket om film som Dracula: Prince of Darkness, The Curse of Frankenstein, Twins of Evil og The Quatermass Xperiment. Find 1951 Down Place lige her, eller via iTunes. En del af Hammer's imponerende filmkatalog er heldigvis begyndt at blive genudgivet på blu-ray, og dem kan man få et overblik over her eller følge med på Hammer restoration bloggen. Ved du ikke rigtig hvor du skal starte, så er DVD-udgivelsen Hammer Horror Series det rette valg. Jeg har den selv og det er virkelig en fin udgivelse. Du kan finde den på amazon.co.uk via linket her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar