2. nov. 2012

Anmeldelse: Hunger.

Årgang: 2009
Tagline: "How Far Would You Go To Survive?"
Instruktør: Steven Hentges.
Runtime: 101 minutter.
Medie: DVD.
Set på: 64" Plasma.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen: IMDB.
Se også: 'Saw' (2004), 'Alive' (1992).

Hunger er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Michael Sørensen.

Fem, for hinanden, fremmede mennesker vågner op i en mørk hule. Ingen af dem har nogen erindring om hvad de laver i hulen, hvordan de er kommet dertil eller hvem der har bortført dem. Efter kort tids søgen rundt med megen forvirring tændes der lys i hulen, der viser sig at være en slags kælder langt under jorden. Her opdager de til deres gru, at de er taget til fange af en psykopat, der vil teste deres vilje, mod og ønske om overlevelse. Som dagene går bliver de mere og mere desperate - og mere og mere sultne. Hvor langt vil de gå for at overleve? Hvem knækker først psykisk? Hvem kan stå distancen og holde hovedet koldt?


Scenen er sat. Buffeten er klar. Hvem spiser hvem først? Så koldt og kynisk kan man beskrive Steven Hentges forsøg på en rejse ind i den menneskelige psyke. Filmen dækker sig under tesen "Den menneskelige krop kan kun overleve tredive dage uden mad" efterfulgt af spørgsmålet om, hvad man gør efter de tredive dage. Nu er jeg ikke noget matematisk geni, men hvis man kun kan overleve i tredive dage uden mad - så formoder jeg (igen uden matematisk viden) at man DØR efter de tredive dage. Folkene bag 'Hunger' er åbenbart langt klogere end jeg, for ifølge dem bliver man først på dette tidspunkt til kannibal og er umiddelbart undtagelsen til tesen, som filmen er bygget op på. Det passer så ikke helt, men jeg skal undlade at spoile - selv om det er fristende, når filmen ikke engang selv vil være ærlig overfor sin egen præmis.

"Få os ud af denne skrækkelige film!"

Er filmen så en rejse ind i den menneskelige psyke? NEJ, NEJ og atter NEJ! Vi bevæger os på et spektrum fra psykopater til retarderede, når vi skal snakke bevæggrunde for de handlinger, som filmens hovedpersoner kaster sig ud i. Det er ofte ret meningsløse handlinger, der bliver bakket op af endnu flere meningsløse ord, der udløser tåbelige og (wait for it....) meningsløse reaktioner. Man sidder flere gange i filmen og tænker, at en given person har udtømt alle fornuftige tanker, for at foretage sig præcis det, som de ender med at gøre og sige. Dette er ret hurtigt et irritationsmoment, der vokser sig proportionelt større i takt med, at sulten indfinder sig hos staklerne i det dystre kælderrum. Der er tidspunkter i filmen, hvor man bare håber på, at de alle dør en kort og smertefuld død. Jeg fik tjekket uret og tiden på min afspiller en del gange - og dette til trods for at filmen holder sig under de hundrede minutter (og tak for det).

"Når José dør af sult, så giver jeg en middag for to!"

Skuespillet er overspillet og det hjælper ikke på sympatien for persongalleriet, der aldrig rigtig får en dybde eller karakter, der gør at man føler deres smerte. Man har tilført filmen et pseudoplot baseret på, hvorfor de forskellige personer er endt i kælderen, men det virker mere som fyld end som egentlig historiefortælling. Psykopaten, der følger slagets gang fra sine kameraer, som han strategisk har placeret rundt omkring, bliver aldrig rigtig vammel og ulækker. Han fremstår ikke som særlig intelligent til trods for, at man har fyldt hans kontor med bogreoler fyldt med bøger. Skulle man ønske lidt at grine af under filmen, kan man med fordel sætte skiven på pause, når man er tæt nok på disse bogreoler. Her vil man opdage at titlerne er smidt ind fra et billigt bogudsalg, som var det bøger i en bogreol fra IKEA. Det er ufrivilligt morsomt, når de nu er placeret for at få manden til at virke som intelligent, men i virkeligheden er det sigende for filmen som helhed.

"Lad os gøre noget virkelig upassende, for denne film er alligevel kørt helt af sporet!"

Man kan ikke snakke denne slags film uden at ikke bringe 'Saw' på banen, for 'Hunger' smager lidt af Saw på mange punkter....i teorien. I praksis er 'Hunger' for 'Saw' hvad flad generisk cola fra Polen, der har stået i solen i tre dage er for en kold Coca Cola med isterninger. Psykopaten i denne film burde have taget en side eller to mere ud af Jigsaws bog for morderiske psykopater, for der mangler nerve og spirende utilpashed blandet med klaustrofobisk intensitet, som især de første film i Saw-franchisen bar præg af.

Hvad er det man siger om mænd med små joysticks?!"

'Hunger' mangler nerve, intensitet og frem for alt spænding. Det er kedeligt, forudsigeligt og helt blottet for selv de mest trivielle "overraskelser" a la forskrækkelser eller twists i plottet, der pludselig giver filmen mere mening. Filmen er som sådan også blottet for gys og det er ingen gorefest, for selv de uundgåelige kannibalscener er flade og ligegyldige. Filmen vil muligvis gøre sig godt som teenunderholdning, men har man set film som 'Saw' eller 'Descent', så er der ingen kvalitet eller underholdning at hente i 'Hunger'

Score:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar