21. mar. 2014

Anmeldelse: Legend of Hell.

Årgang: 2012
Tagline: "Once it was paradise."
Instruktør: Olaf Ittenbach.
Runtime: 90 minutter.
Medie: DVD.
Udgiver: Another World Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: Alt som
Olaf Ittenbach IKKE har lavet..

‘Legend of Hell’ er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt af Mark S. Svensson.


Da arkæologen Selma (Karen Breece) deltager i en udgravning i Marokko, opdager hun en 5.000 år gammel portal, der er låst indefra ved hjælp af en hidtil uset mekanisme. Hun finder også et mærkeligt skrift, der er skrevet i et 3.000 år gammelt og glemt sprog. Kort tid efter ønsker kunsthandleren Gabriel Moses (James Matthews) at købe det gamle skrift, men handlen kører af sporet, og Selma bliver skudt og dræbt... Men døden fører hende blot til en astral verden, en dimension udenfor tid, sted og rum, hvor en mystisk guide forklarer hende, at hun er vendt tilbage til et tidligere liv for én gang for alle at lukke porten til Helvede, før den virkelige verden oversvømmes af dæmoner og blodtørstige monstre...

‘Legend of Hell’ markerer anden gang, jeg beskæftiger mig med den tyske splatterinstruktør Olaf Ittenbach. Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med den absolut frygtelige ‘No Reason’, som levede op til sit navn ved at være en indholdsløs undskyldning for splat, som var udmattende; ikke fordi den pressede seeren med effektfuld horror eller grusom atmosfære, men fordi den var lige så visuelt udtryksfuld som ‘The Room’ (2003), hvis den var klippet som en ‘Saw’ film og uoverbevisende i de splattereffekter, som ellers lod til at skulle være hovedattraktionen. I ‘Legend of Hell’ blander Ittenbach splat op med fantasy og krydrer med et strejf af zombier, som man selvfølgelig kan sige leder tilbage til splatten. Instruktøren postulerer en noget mere omfattende historie i denne ombæring. ‘Legend of Hell’ er low-budget underholdning med store ambitioner med sine mange mange forskellige tidsperioder og jævnlige skiften dem imellem.
“Det var søreme da mildt irriterende, at nogen har pakket mig ind i slanger!!”
At forlige sin film med de budgetmæssige vilkår, den skabes under, kan være en vigtig ting. Masser af historier kan fortælles på lavere budgetter uden, at det bliver problematisk, men Olaf Ittenbach har denne film forsøgt at skabe en film med eventyrlige dimensioner under begrænsninger, der muligvis bare har været for store. ‘Legend of Hell’ har aspirationer, der langt overstiger dens grundvilkår. Skuespillet får replikkerne til at fremstå stive, historien er struktureret på en måde, der gør, at man efter en time af filmens spilletid, sidder med en fornemmelse af, at man har set en hel masse opbygning men endnu ingen udvikling, og effekterne er ødelæggende for indlevelsen. I det hele taget er filmens look uimponerende, nogle fine omgivelser til trods og teknisk er den proppet med fejl, hvoraf de fleste har med klipningen at gøre (til tider er der deciderede udfald i lyden). Fantasy og splat er oftest skabt som eskapisme, men når filmen insisterer på at bryde sit univers ved ikke at være tilstrækkeligt gennemarbejdet, er det svært at forlade den virkelige verden og lade sig opsluge af en fortælling, hvilket jeg ingenlunde blev af ‘Legend of Hell’.
Det er meget vigtigt at placere hånden præcis midt på ofrets kranie, når man skal save skidtet af.
Det kræver en nænsom filmskaber at beskæftige sig med den type floromvundne replikskifter, som fantasygenren kan byde på. Uanset om man er glad for Olaf Ittenbachs arbejde som instruktør eller ej, tror jeg ikke, der er mange, der vil argrumentere for, at han er subtil eller nænsom. Den tyske instruktørs force ville nok snarere være indenfor det skånselsløse, og han viser også her at han har en smule flair for monstre, som han nok snarere skulle have ladet filmen beskæftige sig med. Det er ikke til at komme uden om, at ‘Legend of Hell’ ikke er synderligt velskrevet. Historien er det svært at finde nogen egentlig mening med, og fantasyoverbygningen virker ligesom så meget andet i filmen overambitiøs. Det resulterer i en oplevelse, der føles som en fanfilm, som har misforstået, hvad der er vigtigt for at skabe et medrivende eventyr.
Filmen er indhyllet i en blågrå tone, som medvirker til et kedsommeligt visuelt udtryk snarere end et mørkt og atmosfærisk et af slagsen.
‘Legend of Hell’ er noget rod. Den er ikke godt nok bygget op og roder rundt i, hvad slutmålet er, således at det er svært ikke at kede sig, selvom filmens brug af bluescreen effekter og dårlig cgi er spas men ikke på den tilsigtede måde. Jeg har respekt for filmskabere, der arbejder med små budgetter for at få deres vision virkeliggjort, og jeg synes ofte et minimalt budget kan overses, hvis der gives indre filmiske kvaliteter i bytte. Olaf Ittenbachs film fremstår som en collage over de sidste tyve års fantasyfilm, men uden budgettet og det grundige arbejde, som skal til for at skabe en vellykket helhed, og det er i sidste ende den virkelige pointe: Filmen føles ikke som en hel historie, der er blevet gennemarbejdet og overvejet. Snarere som en strejftanke der er blevet fyret af så hurtigt, som Ittenbach kunne sige “smid en tilfældig zombie ind her”.

Score:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar