11. maj 2014

Anmeldelse: Penny Dreadful.

Årgang: 2006.
Tagline: Don't forget to breathe.
Instruktør: Richard Brandes.
Runtime: 92 minutter.
Medie: DVD.
Udgiver: Midget Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'The Penny Dreadful Picture Show' (2013), 'Penny Dreadful' (tv-serie 2014), 'The Hitcher' (1986), 'Cujo' (1983).

Anmeldt af Jesper Pedersen.


Gyset har indtaget tv-skærmen! Det vrimler med zombier, vampyrer, varulve, hekse og alt muligt andet grusomt guf, og seneste skud på stammen er Showtimes 'Penny Dreadful', som ser ud til at favne det hele i skøn forening. 'Penny Dreadful' har amerikansk tv-premiere netop i dag den 11. maj, og jeg glæder mig meget til at se, hvad der ligger bag den stemningsfulde trailer. I mellemtiden har jeg varmet på med en navnefælle; spillefilmen 'Penny Dreadful' fra 2006, og for en god ordens skyld skal jeg nævne, at filmen og tv-serien absolut intet har med hinanden at gøre, udover altså det at de deler titel. Filmen handler om den unge pige Penny, som forsøger at overvinde sin frygt for biler ved at tage på en lang køretur sammen med sin psykiater. På vejen samler de en blaffer op, men det skulle de aldrig have gjort!
”Pas på, køerne ude på marken!”
'Penny Dreadful' kommer fra After Dark Films, som hvert år siden 2006 har udgivet otte nyproducerede gyserfilm under fanen 8 Films to Die For. En del af disse film er udkommet i Danmark og flere af dem er mærket med et banner på coveret, men lad det være sagt med det samme: 8 Films to Die For-logoet bør være en advarsel frem for en opfordring. Der er kommet nogle udemærkede film i serien, men det er altså undtagelsen fremfor reglen, og den håndfuld jeg har set, har nok været originale værker, men de er også håbløst uopfindsomme og dybt uinteressante rent visuelt. Røvkedelige, slet og ret!
”Han ser da meget flink ud...”
'Penny Dreadful' er desværre ingen undtagelse. Grundlæggende kan historien noget, men den stikker i alt for mange retninger og mangler i den grad fokus. Pennys ochofobi (angst for køretøjer) stammer fra en episode i hendes barndom, hvor hun var involveret i et trafikuheld og så sine forældre dø på smertefuld og blodig vis, mens hun selv lå hjælpeløst fastklemt på bilens bagsæde. Selvom Penny har aftalt med sin psykiater ikke at tage medicin på køreturen, propper hun sig med piller, og det er netop et skænderi om dette, der sparker spændingen i gang, da de kommer til at køre en mystisk blaffer ned og til gengæld giver ham et lift. Der er altså lagt op til en intimt, psykologisk drama om angst, men samtidig trækker 'Penny Dreadful' på 'Final Destination'-konceptet, for er blafferen i virkeligheden døden, der vil tage hævn for, at Penny overlevede sidste gang hun sad i en bil? Til syvende og sidst ender 'Penny Dreadful' bare med at være en dum slasher med halshugninger og bare bryster, måske fordi den ikke stoler på sin egen fortælling. Alle disse idéer kunne have fungeret for sig, men tilsammen bliver de noget værre rod!
”Jeg var sikker på, jeg havde lagt en pose vingummier her i bagruden!!!”
'Penny Dreadful' har noget til fælles med klaustrofobiske film som 'Cujo', 'P2', 'Buried', 'Devil' og så videre. En stor del af filmen foregår inde i bilen, som står fastklemt mellem to træer, så Penny ikke kan komme ud. Det er mørk nat i en øde skov, og det er egentlig ganske effektivt, men på dette tidspunkt har Penny allerede glemt sin fobi, fordi blafferen der har fanget hende udgør en større fare. Konflikten er åbenlys; Penny hader at befinde sig i biler, men nu er hun låst fast i én, som hun for alt i verden vil ud af, men så alligevel ikke, fordi der står en dødsensfarlig morder udenfor. Instruktøren Richard Brandes formår bare ikke at få denne konflikt ordentligt i spil.
”Mor? Mor! Der er noget galt! Mit blod ophæver tyngdeloven og løber sidelæns!”
Det har undret mig, at denne film deler titel med Showtimes aktuelle tv-serie, da de som sagt ikke har andet med hinanden at gøre. Det viser sig imidlertid, at ‘Penny Dreadful’ referer til en særlig type underlødig serie-litteratur, som udkom i England i 1800-tallet, printet på billigt papir og til en pris af 1 penny. Dermed forklares tv-seriens brug af 'Penny Dreadful' som titel; den har serieformatet og foregår i 1890ernes England. Men hvorfor Richard Brandes har kaldt sin film 'Penny Dreadful' er mig en gåde. Hovedpersonen hedder Penny, og hun har været ude for en Dreadful oplevelse, men det kan da ikke være forklaringen? Måske henvises der til hele After Dark Horrorfest-konceptet, som 'Penny Dreadful' var med til at sparke i gang i 2006? Ellers måske er det en forkølet hyldest til Quentin Tarantino, som opkaldte 'Pulp Fiction' efter de spændingsmættede pulp-magasiner fra første halvdel af forrige århundrede? Uden sammenligning i øvrigt, for filmen ‘Penny Dreadful’ er langt fra noget mesterværk og ender i denne anmeldelse med at få to stjerner - primært fordi den er for kedelig til kun at få én.

Score:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar