19. sep. 2014

Anmeldelse: Wolf Creek 2.

Årgang: 2013.
Tagline: Mick's Back With a Few Days to Kill.
Instruktør: Greg Mclean.
Runtime: 106 minutter.
Medie: Blu-ray.
Set på: 55' LED Smart TV.
Udgiver: RLJ Entertainment.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: 'The Hitcher' (1986), 'Wolf Creek' (2005), 'Storm Warning' (2007).

Anmeldt af Allan Sørensen.


Backpackerne Rutger og Katarina vil gerne opleve det rigtige Australien og begiver sig derfor væk fra de turistfyldte områder, for at besøge det overdådige Wolf Creek-krater. Uheldigvis er området også stedet, hvor den psykopatiske svinedræber Mick Taylor regerer – og han er den sidste mand en rygsæk-rejsende ønsker at møde. Efter et natligt angreb, forfølger den sadistiske bushman sit bytte på en intens og neglebidende jagt gennem den fjendtlige ødemark.
Denne backwoods aussie er et bevis på at det gamle ordsprog "everything will kill you in australia" lever i bedste velgående.
Når det kommer til forsættelsen af en rigtig vellykket og uhyggelig slasher-film som 2005's 'Wolf Creek', så er det oplagt med en masse sammenligninger. Og det kommer der også til at være i denne anmeldelse - det på trods af at de to film faktisk er ret forskellige. Hvor den originale film havde en rå og realistisk tone både i billeder, karakterer og i historien, så vælter 2'eren over i en helt anden grøft.
'Wolf Creek 2' lægger nemlig fra land med 200 km/t og letter på intet tidspunkt på gaspedalen, men kværner derimod ufortrødent derudaf, indtil de hårdt-prøvede stempler truer med at blæse ud igennem sideflæsket på de 106 minutter kaoset varer. Og jo, det bliver faktisk for meget af det gode. Hvor den første film bød på rolige, stemningsmættet og deciderede uhyggelige passager der pludselig kunne eksplodere i vold og lemlæstelse, så er 'Wolf Creek 2' altså et helt andet bæst.
Til lands, til vands og i luften.
Der er noget 'Wile E. Coyote and The Road Runner' over 'Wolf Creek 2'. Det er larmende, vildt, over the top og nærmest tegnefilmsagtigt når Mick Taylor svinger kniven, skyder skarpt med sin riffel eller trykker pedalen ud gennem gulvbrædderne på sin overdimensionerede lastbil - alt imens han snerrer eder og forbandelser af sit bytte. Vores protagonist er nærmest blevet en parodi på sig selv, en overdrevet karikatur på den utilregnelig og modbydelige seriemorder vi løb ind i, i den originale film. Om det er bevidst, eller om det bare er en naturlig udvikling af karakteren, når instruktøren pludselig har fået budget der er 5-6 gange så stort som originalen ved jeg ikke.
Backpackere...de bliver da heller aldrig klogere.
Hvor John Jarratt's uhyggelige Mick Taylor i den første film var en dybt utilregnelig, men også sært dragende karakter, så er han i 2'eren blevet en wicecracking og nærmest overnaturlig stjernepsykopat, lidt på linje med drømmedæmonen Freddy Krueger. En nærmest umenneskelig boogeyman, der hele tiden er et skridt foran sine ofre - både i dumsmarte bemærkninger og når det kommer til at flå dem levende. Og det er desværre ikke al dialog der er lige skarpt skrevet i 'Wolf Creek 2'. Mick's oneliners bliver en anelse tåkrummende i længden, og det hele smager lidt af at den ellers fremragende skuespiller John Jarratt, har fået besked på at skrue op for alle knapperne - både i mimik og i levering af sine replikker, og det spiller altså ikke helt godt. Derudover ville det havde pyntet gevaldigt, hvis instruktør og manuskriptforfatteren (i dette tilfælde den samme person) lige havde trukket vejret, og kigget manus igennem et par gange til. Det hele virker nemlig noget forceret og krampagtigt.
Mick Taylor bliver aldrig træt af at slå mennesker ihjel, spørgsmålet er om du bliver træt af at se på det?
'Wolf Creek 2' ender desværre som en lettere forglemmelig omgang hack'n'slash. Men det kan også sagtens skyldes, at jeg forventede mig noget helt andet af denne fortsættelse. For det er bestemt ikke en dårlig film! Det er en big budget blockbuster action/slasher-film der (præcis som vores depraverede Crocodile Dundee klon) ikke tager gidsler. Filmen er pakket med fuldfede og hårdtslående stunts, voldsomme effekter - det står ud med indvolde og knoglestumper til højre og venstre, bøvede  oneliners, død og ødelæggelse. Så se den endelig, men forvent ikke det klaustrofobiske og kvælende gys som var til stede i Mick Taylor's første færd.

Score:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar