Anmeldelse: Contracted.

Årgang: 2013
Tagline: "Not your average one night stand."
Genre: Horror, Drama, Body Horror.
Instruktør: Eric England.
Medie: Netflix USA.
Set på: 64” Plasma.
Runtime: 78 minutter.
Link til filmen på IMDB.
Se trailer her.
Se også: "Nekromantik" (1988), "Thinner" (1996), "Deadgirl" (2008).

Anmeldt af Michael Sørensen.

Når vi bevæger os i smalle genrer, som vi nu gør på SEC, så støder man tit på argumenter for, hvorfor en film ikke klarede skridtet fra genrefilm til mainstream. Oftest bliver markedsføringen udpeget som skurk, fordi mange føler, at genrefilmene bliver undersolgt som fordummende, når de i virkeligheden har noget at byde på. Når det kommer til en film som Contracted, tænker jeg, at folkene bag markedsføringen med garanti aldrig har set filmen.
Samantha tager til fest, hvor hun møder en fyr, der interesseret spørger til hendes kærlighedsliv. Hun vågner senere op på bagsædet af mandens bil, hvor han er i færd med at voldtage hende. Dagen efter begynder der at ske underlige ting med Samanthas krop. Det bliver værre og værre for Samantha er smittet. Alvorligt smittet.

Engangsknald eller voldtægt? Jeg kan ikke se forskel. Hvor er din bil?

Nu er det en del år siden, at jeg sidst har været på en egentlig date. Jeg indrømmer at være håbløs bagude, for jeg aner ikke, hvad de unge vil have nu til dags, så derfor konkluderer jeg nu på baggrund af datingscenen i halvfemserne.  I min optik, bør man måske ikke sælge en film, som en dating og engangsknalds pendant til Dødens Gab og frygten for at gå i vandet igen, hvis selvsamme film handler om decideret voldtægt? Det svarer til at sælge en film til søvnløse, hvor Freddy Krueger guider dig til en bedre nattesøvn. Eller en film om humor, hvor Thomas Eje spiller hovedrollen. Det giver ingen mening og er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå når man enten ignorerer eller nedtoner elementer, som man helst ikke vil indrømme er en del af den film, som man har haft den ulejlighed at producere. Ikke desto mindre bliver Samantha voldtaget, som i tvunget til sex, som hun har meget lidt lyst til og endog protesterer imod.

Den Lasik øjenoperation var IKKE pengene værd.

Contracted er en film om det uforudsigelige, om det ukendte og om det snigende gys, der muligvis aldrig folder sig ud i fuld flor, men som alligevel efterlader et aftryk, der gør filmen interessant. Samanthas krop forandrer sig i et tempo, der aldrig er kedeligt, men alligevel ikke går hurtigt nok, for man når desværre at tænke lidt for meget over tingene, hvilket hverken plot eller historie rigtig kan tåle. Der er for mange underlige handlinger fra filmens biroller, der virker søgte og alt for konstruerede, hvilket smitter af på hvordan man opfatter hovedrollen.
Simple og ganske normale tiltag ved en eventuelt smitte og faren derved, kommer aldrig på tale, men i stedet konkluderer karaktererne på en slags virkelighed, der slet ikke står model til sund fornuft og konstruktiv tankegang. Man har i enkelte passager følelsen af, at Samantha omgår sig med retarderede mennesker, der giver hende alle andre råd end de mest indlysende og ellers foretager sig uligevægtige handlinger og påtagede formodninger.
Eksempelvis ligner Samantha på et tidspunkt et afpillet aidsoffer med alskens af følgesygdomme, men bliver affejet med at hun nok drikker for meget, og måske endda tager for mange stoffer?!? Den slags er der en del af, hvilket er en skam, for instruktør Eric England har faktisk formået at skabe en effektfuld film, der uden den store brug af vilde speciel effekter, alligevel formår at skabe en gennemgående interessant stemning. Jeg har ikke set andre af Englands film, så jeg skal ikke kunne sige, om der er et subplot eller om hele den ulækre sygdom er synonym for kønssygdomme - og hvad de gør ved krop og sjæl. Skulle sidstnævnte være tilfældet, ville det forklare en hel del, men jeg er langt fra sikker på, at filmen overhovedet har format nok til at stikke så dybt.

Du skal være helt ærlig! Har jeg noget mellem tænderne?

I sidste ende sidder man tilbage med en rodet affære. En film, der tydeligt ikke vil reklamere med, at den unge kvinde bliver voldtaget. En film, hvor ingen af karakterernes handlinger virker rationelle, og derfor skaber en unødvendig distance mellem filmen og det tænkende menneske. En film, der muligvis har noget på hjerte, men som langt fra virker klog nok til at formidle et egentligt budskab. Det hele ender paradoksalt nok i en scene, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, men som egentlig bare understreger, at potentiale, vildledende markedsføring og gode intentioner ikke gør en god film.

Score: